tirsdag den 31. januar 2012

Stængler og blade

Nu kom der lidt mere på baggrunden. Det er ikke løgn, at sort tiltrækker ALT fnuller. Godt det kan vaskes væk. Forhåbentlig. Det er en fryd at applikere i det sorte, da man rigtig kan se Kaffe Fassett's farver komme til live. Glæder mig til det er færdigt, så det kan komme op på væggen og blive beundret :-)

lørdag den 28. januar 2012

Jeg blev færdig med den sidste af de små blokke sent igår aftes. Det er stadig sjovt at sy på den sorte baggrund, men det gør det svært at se hvor langt man er nået, så man skal være lidt mere vågen og vaks.

Nu venter jeg på stængel-stof som skulle komme enten mandag eller tirsdag. Så kan jeg komme igang med et af de store paneler.


Jeg er lidt i tvivl om den blå blomst er for dominerende, eller om den skaber interesse i blokken. Hvad synes i ?

torsdag den 26. januar 2012

Mine første blok

Min første blok til Flower Pots.

Jeg har vidst i et stykke tid, at jeg ville lave den  med sort baggrund, så det var bare om at finde den rigtige sorte. Det blev Dimples fra Andower fabric.

Jeg bruger Transfer paper til at overføre mønstret til stoffet, efter råd fra Helene, som i kan læse i hendes kommentar her .

Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg har brugt mørk baggrund, da jeg er vild med effekten af, at farverne "popper".

Efter at have arbejdet med Susan Powell´s mønster, hvor delene er meget små, er det en fryd at komme tilbage til et Kim McLean mønster. Dejlige store dele, runde og bløde kurver, og næsten ikke noget overlap.

tirsdag den 24. januar 2012

En spæd begyndelse

Så er jeg officielt gået i gang med Flower Pots. Jeg har fundet det meste af stoffet frem og klippet frysepapir skabeloner.
Da jeg ikke har brug for at quilten skal være så stor, laver jeg den i en forenklet version, uden top og bund panelerne.  Jeg har en idé med, at jeg kan lave toppanelet for sig selv, med kant på, og så bruge den som et lille vægtæppe.

torsdag den 19. januar 2012

3.

Min 3. blok er blevet færdig. Der kommer forhåbentlig lidt mere gang i den igen, her efter jul.
Berit