Min idé var at jeg - både for egen skyld inden jeg kastede mig ud i det store Lollipop projekt - men også fordi jeg skulle holde en applikationsworkshop, ville afprøve alle de forskellige applikationsteknikker, jeg kendte til. Nogle af dem var kendte/foretrukne allerede, som metoden med frysepapir øverst, som hidtil har været min foretrukne metode, men andre havde jeg kun hørt/læst om og skulle nu afprøves.
Min workshop er for længst afholdt og jeg tænkte at jeg lige så godt kunne dele nogle af mine erfaringer til jer, der enten deltager på den danske Kim McLean blok eller følger den.
Lollipop tæppet indeholder jo MANGE cirkler, så først og fremmest koncentrerede jeg mig om at finde en velegnet metode til at lave fine cirkler. Det er faktisk temmelig svært at få en cirkel pæn med frysepapir, men skabelonplast og starch (strygestivelse) i kombination er tricket.
Skabelonplast
Skabelonplast, som er fint at lave skabeloner af, ikke bare til applikation. Hvis man f.eks. skal fuzzy cutte (udvælge sig særlige motiver i stoffet) er skabelonplast også fint at bruge.
Skal man lave et større applikationsarbejde som f.eks. Kim McLeans Lollipop Trees, som jeg har tænkt mig, så kan det være en god idé at tegne alle motiv dele op på skabelonplast. Da dette er transperant/gennemsigtigt er det nemt at udvælge sig et flot blad eller en flot blomst. Brug skabelonen i plast til både at tegne efter på dit stof (tegn på bagsiden) og til at tegne dine eventuelle frysepapirsskabeloner efter.
Cirkler
I Lollipop Trees mønstret er der mange cirkler. Dette kan man også bruge skabelonplast til … ikke bare til at udvælge sig særlige motiver i stofferne, men også til at lave selve cirklen med. Her skal du dog bruge skabelonplast af typen ”no-melt-mylar template plastic”, som kan tåle varme. Jeg ved det af erfaring!
Der findes også en særlig hjælpemiddel til dette som hedder ”Perfect Circles”, som er færdigudstandsede cirkler i forskellige størrelser. Disse kan også tåle varme.
Cirkler kan naturligvis også laves både som backbasting og vha. frysepapir, men jeg synes metoden med plastikskabeloner og starch er den bedste!
Vha. din skabelon cirkel optegnes en cirkel på bagsiden af stoffet og cirklen klippes ud med ca. 0,5 cms sømrum (eller evt. lidt mere).
Nu skal du lave en rining hele vejen rundt i sømrummet. Lad en ende hænge både når du starter og slutter. Du skal starte og slutte på bagsiden af stoffet, så trådenderne er lette at trække til. Nu lægges plastikskabelonen på.
Træk ritråden til omkring plastikcirklen. Slå en knude.
Nu sprøjtes der med strygestivelse/starch, både på bagsiden af cirklen (på sømrummet). Det må godt være temmelig vådt, for det stryges tørt. Bemærk, at sømrummet ikke behøver være så bredt som mit ;-)
Stach sprøjtes også på forsiden af cirklen. Dernæst stryger du cirklen med et varmt jern og fjerner til slut skabelonen. Synes du ikke at din cirklen er ”skarp”/”stiv” nok, kan du give den endnu en omgang starch og stryge den igen (denne gang uden plastik).
Nu har du fået en fin cirkel, helt lige i kanten, der er nem at applikere fast til bundstoffet.
Her har jeg så et andet trick, jeg gerne vil dele med jer ...
Nåle, rining eller lim?
Når du placerer dine applikationsdele til bundstoffet kan du vælge flere forskellige metoder. Du kan tage ”den dovne” måde og bruge knappenåle. Her anbefales det at bruge de knappenåle, der er skabt til formålet. Applikationsknappenåle er lidt længere og har et mindre hoved, der gør at man ikke så nemt ”hænger fast” i nålene med sin sytråd.
Man kan også vælge den ”gammeldaws” og mere omstændige - men bestemt virksomme - måde og ri dine dele fast. Denne metode har jeg brugt i årevis og det er noget, der virker. Dine dele bliver siddende hvor de skal sidde, så længe du har brug for det.
Men, den metode jeg foretrækker nu er at bruge Roxannes ”Glue-bast-it” lim. En vandopløselig og hurtigtørrende lim, der med sin fine doseringsspids er nem at arbejde med. Der kommer ikke for meget lim, men akkurat nok.
Limen påføres som små ”perler” langs med kanten af den påtegnede streg på bundstoffet, hvor din applikeringsdel skal sidde.
Nu er yderligere fastgørelse unødvendig; din del bliver siddende til du har fået den applikeret ned. Limen er vandopløselig, så hvis du synes, at stoffet virker stift, kan du bare duppe med lidt vand på BAGSIDEN af dit bundstof.
Tråd og sting
Mht. tråd ved jeg nogle foretrækker silketråd ... men det ville jeg nu aldrig bruge, da bomuld og silke arbejder forskelligt; bl.a. nedbrydes silke langt hurtigere end bomuld (det har f.eks. svært ved at tåle lys), så det er ikke sikkert at applikationer fastgjort med silketråd kan blive siddende i generationer. Har du ingen intentioner om at gemme dine quilts til dine efterkommere, så er det selvfølgelig ligemeget ;-)
Brug en god og ikke for stiv bomuldstråd. Jeg plejer at anbefale en tråd som Alex Anderson's Masterpiece fra Superior Threads. For nylig er jeg også begyndt at forhandle en rigtig god italiensk tråd, der hedder Presentia. Den fåes i mange farver og i bare 100 meter spoler, så man bliver ikke ruineret, fordi man køber mange de mange farver, der går til at applikere et større projekt som dette.
Mht. farve så vi jeg anbefale at man matcher sin tråd så vidt muligt efter DEN DEL man skal applikere end og ikke vælger efter bundfarven eller en neutral grå/beige tråd. Jo bedre du kan matche trådfarven til stoffet ... og jo mindre sting du tager (og disse sting skal vel og mærke ligge VINKELRET og ikke på skrå), jo mindre synes dine sting ... og dine applikation bliver "usynlig".
Nu skal dette jo ikke være én stor gang reklame, men hvis I lurer på hvor du får alle disse smarte remedier; skabelonplast (både den der kan tåle varm og den der ikke kan), Starch og Roxanne-lim og den omtalte tråd, så forhandler jeg altså disse ting i min butik - ligesom jeg forhandler alle Kim McLean's flotte mønstre.
Her ser I så min testblok sat løseligt op (et par ting ER applikeret fast til bundstoffet)
Her ser I så min testblok sat løseligt op (et par ting ER applikeret fast til bundstoffet)
At arbejde med denne testblok ... og det at jeg har "dvælet" (om end lige rigeligt) med projektet, har faktisk været meget afklarende for mig. For de første er jeg lidt usikker på om jeg skal sy HELE tæppet, der jo faktisk er ret stort. For det andet er jeg blevet klar over, at selvom jeg var sikker i min sag og havde mægtig lyst til at arbejde med Kaffe Fasset stoffer, så er det ikke sådan mit Lollipop skal se ud. Hvordan det så skal være skal jeg lige lidt i tænkeboks med ... og så skal I nok få mine planer at høre. Det bliver under alle omstændigheder et langtvarigt projekt, da jeg - grundet butikken - ikke har så meget tid til at "sy for sjov".
Testblokken skal nok blive færdig. Jeg tænker det bliver til en pude til min søde papdatter, der længe har tigget om nye sofapuder ... og mon ikke der er lidt rester, så hun kan få et par matchende puder.
Håber denne lille tutorial kan hjælpe nogen af jer? God fornøjelse! Helene
Hej Helene - Mange tak for uddeling af din viden og erfaringer. Måske du også kunne vise, hvordan man laver stængler?
SvarSletHar du de nævnte ting med på Træffet i Odense?
SvarSletPia, er det dette som man kalder "ræk fanden en lillefinger!?!?! ;-)
SvarSletBare rolig, jeg er slet ikke færdig ... jeg ved meget mere om applikation ... men Rom blev jo som bekendt ikke bygget på én dag - og at lave en sådan tutorial tager tid ... og tid er ikke lige hvad jeg har mest af for tiden med træffet lige om hjørnet.
Jeg skal nok medbringe de omtalte varer til træf.
Hej Helene, Kald mig bare fanden ;-). Herligt at du på et eller andet tidspunkt måske vil lave en "tutorial regarding stems". Jeg skal jo også først lige i gang på et eller andet tidspunkt. Glæder mig til at hilse på dig til træffet :-).
SvarSletTusind tak for din tutorial omkring cirkler, samt din uddeling af erfaring. Det er også sådan jeg laver cirkler, med perfect circles.
SvarSletLidt sjovt at der er så mange forskellige måder at gøre den samme ting på ikk ?