torsdag den 29. december 2011

Midten færdig

 Midterfeltet til min KM er færdig, så mangler jeg bare alt det andet ;o)

mandag den 28. november 2011

Højre panel samt hjørneblokke

Mit højre panel.

Først syntes jeg det mangler nogle røde farver, men nu er jeg ret glad for det.

Jeg har fulgt Helene´s råd, og været mere farveorienteret. Tidligere tror jeg, at jeg gik efter at sætte kontraster sammen. Men nu har jeg prøvet at operere i at sætte sammen inden for den samme farve.









Mine sidste hjørneblokke i lidt mørkere farver.

tirsdag den 8. november 2011

Egernpanel

Jeg har taget nogle billeder fra start til slut.


Først valgte jeg stof til bladene og applikerede dem på.


Dernæst lavede jeg stænglerne.


Så fandt jeg stof frem til dyrene og applikerede dem på.


Tilsidst valgte jeg stof til cirklerne og syede også dem fast.







tirsdag den 1. november 2011

Her er min blok nummer 2 til Roseville Album



Den har været lidt længe undervejs, fordi jeg har brugt lidt tid på at udvælge stofferne til de to øverste yderste blå og røde blomster ... Jeg havde noget besvær med at vælge stof til de to "fjergrene". Lavede et par forskellige alternativer og valgte dette.

søndag den 30. oktober 2011

2 Hjørne sten


Jeg syntes quilten trængte til noget balance, så jeg valgte at de 4 hjørneblokke skal være ens mønster.
Jeg har valgt denne blok, da det var den der udnyttede pladsen bedst muligt. Set med mine øjne.

Næste projekt bliver egern panelet. Det er lidt af et puslespil med farver, og kræver en hel del planlægning for at få det til at gå op.

Update

 Nu er cirklerne så kommet på, nu mangler jeg "kun" de 60 små blade udenom, så er midterblokken færdig, men det kommer vist til at tage lidt tid.

søndag den 23. oktober 2011

Langsomt men sikkert



Det var det øverste panel der blev færdigt.

Sykvalmen er ved at fortage sig, men det er ikke det samme tempo som før.

Det har været en lidt anderledes blok at lave, da huset er så stort med lange lige kanter.
Jeg troede det blev nemmere, men det er ikke så ligetil, at lave kanterne helt lige,
men jeg syntes jeg er sluppet heldigt fra det :-)


tirsdag den 18. oktober 2011

Nu blev blomsten færdig

 Nu blev blomsten færdig, efter flere overvejelser blev det denne der blev valgt.

Jeg har valgt at sætte en blå ring i midten af blomsten, jeg syntes det gav en sammenhæng til kurven, som har de samme blå/rosa ringe.

mandag den 10. oktober 2011

Lidt nyt

Jeg vil lige vise hvordan jeg har gjort på min quilt indtil videre, men denne måde kan jo sagtens blive nødvendig at lave om på hen af vejen.
Jeg har tegnet den skabelon som jeg skal bruge op på skabelonplast og derefter tegnet en ramme udenom og jeg har også tegnet skabelonen op på frysepapir.

Så har jeg med rammen mønstersøgt på de forskellige stoffer hvor jeg har fundet det som jeg lige mente kunne passe ind

 derefter har jeg lagt mit frysepapir på og strøget det fast

derefter har jeg pillet rammen af igen og dette ene stykke frysepapir har jeg brugt til alle bladene der skulle have denne størrelse, på denne måde har jeg ikke skullet tegne en hel masse op på frysepapir

 Så langt er jeg kommet lige nu og du Camilla spurgte til min symetode, jeg har brugt backbasting indtil videre.

torsdag den 6. oktober 2011

Roseville Album - min første blok


Jeg kan ikke huske, hvordan jeg første gang stiftede kontakt med Kim Mcleans herlige quilts med applikationer, men da jeg så Roseville Album, blev jeg vildt forelsket i det og måtte sy det, selv om jeg aldrig har applikeret før.

Inden jeg gik i gang havde jeg mine betænkeligheder, 92" x 92" er et meget stort tæppe, og da det er mest velegnet til at hænge op, måtte jeg se mig om for at finde en væg i huset, hvor det kan hænge. Hvis vores udbygningsplaner bliver til noget, så får jeg en væg, der er stor nok! :-)

Endvidere skulle jeg også lige have indkøbt diverse remediger til brug for projektet, ministrygejern, frysepapir, tråd, nåle, strygestivelse osv... Endvidere har jeg studeret diverse hjemmesider for at finde for og imod diverse applikationsteknikker og materialevalg ... ikke mindst har jeg haft en omfattende korrespondance med Camilla pr. e-mail. Tak Camilla for din store tålmodighed...

Her er så min første blok, mit allerførste applikationsprojekt ... !

torsdag den 29. september 2011

Min computer

er begyndt at strejke, men nu lykkedes det at få lagt billed ind af min blok nr 2.
Den 3. er også ved at være klar til at blive syet, men det tager jo lidt tid endnu, inden den er færdig.
Berit

søndag den 25. september 2011

Langt om længe

Endelig blev det nederste panel færdigt.

Det holdt hårdt. Det blev en viljernes kamp for at blive færdig. For det meste af lyst, men også nogen gange af tvang. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg kørte død i det, men nu er det i hvert fald færdigt.

lørdag den 24. september 2011

Mit første indlæg

Nu må jeg også hellere tilslutte mig Kim Mclean i Danmark, jeg har fået syet lidt på min Flower Basket Medallion Quilt, jeg er kommet til bladene på grenene, det har været lidt svært at skulle klippe/skære huller i alle de smukke Kaffe Fasset stoffer, men det gåt bedre og bedre med det. 

fredag den 2. september 2011

Nr 1

Min første blok er nu blevet færdig.
Berit
Dårlig aften lys.

tirsdag den 30. august 2011

Midten færdig

Nu blev midterblokkene færdige.





Den sidste blok er lavet efter "ren" needleturn applique teknik.
Dvs uden hjælpemiddler af nogen slags.
Ingen Starch, basting eller fingerpresning. Kun nål og tråd.

Det er så meget mere lige mig. Her har du fuld kontrol over stoffet.
Det er lidt som magi, at man kan trylle former og kurver frem, kun ved hjælp af en nål.

Nu gælder det det nedre panel med alle dyrene på.

mandag den 22. august 2011

Flower Garden update

Her er et nyt flot billede som Helene´s mand har taget.
Jeg er beæret over, at der er taget et professionelt foto af mit tæppe.
Tusind tak for det Helene !

Tæppet kan ses på Helenes stand på lørdag til træffet i Odense.

fredag den 19. august 2011

Små skridt nærmere




Det har været sjovt at lave de sidste 3 blokke.
Jeg kan se, at min syning bliver bedre og bedre, for hver blok jeg laver.

Nu mangler jeg kun 3 blokke til, så kan jeg sy midterpartiet sammen.
Og så gælder det de fire store borter.
Jeg er allerede ved at vælge stof til de store dele :)

Men først venter der en svær blok. Det er den med kaktus og 27 små blomster på.
Jeg gruer lidt for den, men den laver jo ikke sig selv.

Jeg har leget lidt med frontbasting, men det bliver noget fnidder,
eller også er det bare mig, der ikke kan finde ud af at gøre det rigtigt.




torsdag den 18. august 2011

Lollypopp Trees


Hei alle sammen. Jeg heter Anne og er fra Norge. Det er første gangen jeg skriver her, for min Lollypopp Trees har vært gjemt og glemt en stund. Jeg begynte på denne tidlig i mars, men nå er jeg i gang igjen. Jeg har gledet meg og se på alle andre syr på  en av Kim McLeans quilter. Jeg håper at dere også vil sette pris på min reise gjennom denne quilten. Kom gjerne og hils på meg på min blogg.

Anne

søndag den 14. august 2011

Roseville blok 3


Jeg ved ikke helt hvad der er sket,
men vasen ser lidt skæv ud på billedet.

På nuværende tidspunkt har jeg ikke tænkt mig at rette det.
Kan jo være det kommer til at irritere mine øjne senere.
Men jeg syntes sådan set det har sin egen charme :).

Før jeg begyndte på Roseville, havde jeg en idé om,
at jeg ville tage tid på hvad jeg brugte min tid reelt på.
Jeg har set det på Glorious Applique et sted.
Men inden blok 2 var færdig, var jeg løbet sur i det.
Jeg opdagede, at jeg hang mig i uret hele tiden, og det tog fornøjelsen væk.
Så jeg måtte gemme min idé væk. Desværre.



fredag den 12. august 2011

Roseville blok 2

Midt i al kaosset med at få malet min stue, og frustration over manglende internet,
fik jeg syet blok nr. 2.

Jeg er mere tilfreds med syningen i denne blok.
Tror måske det kan hænge sammen med, at jeg er skiftet over til en str. 12 i nål.

Mine 16 meter stængler har jeg lavet ved først at skære dem ud diagonalt på stoffet.
Dernæst syet strimlerne sammen til en lang strimmel.
Derpå syede jeg ned langs strimlen med 1/4 " sømrum.
Klippede sømrummet til så tæt på syningen som muligt.
Pressede strimlen ved hjælp af "bias-bar".

Og nu kan stænglerne bøjes rigtig fint, og sømmen er gemt på bagsiden.




tirsdag den 9. august 2011

Metoder

Nogen husker måske et indlæg for laaaaaang tid siden, hvor jeg viste billeder af stof til en Lollipop testblok?

Min idé var at jeg - både for egen skyld inden jeg kastede mig ud i det store Lollipop projekt - men også fordi jeg skulle holde en applikationsworkshop, ville afprøve alle de forskellige applikationsteknikker, jeg kendte til. Nogle af dem var kendte/foretrukne allerede, som metoden med frysepapir øverst, som hidtil har været min foretrukne metode, men andre havde jeg kun hørt/læst om og skulle nu afprøves.

Min workshop er for længst afholdt og jeg tænkte at jeg lige så godt kunne dele nogle af mine erfaringer til jer, der enten deltager på den danske Kim McLean blok eller følger den.

Lollipop tæppet indeholder jo MANGE cirkler, så først og fremmest koncentrerede jeg mig om at finde en velegnet metode til at lave fine cirkler. Det er faktisk temmelig svært at få en cirkel pæn med frysepapir, men skabelonplast og starch (strygestivelse) i kombination er tricket.

Skabelonplast
Skabelonplast, som er fint at lave skabeloner af, ikke bare til applikation. Hvis man f.eks. skal fuzzy cutte (udvælge sig særlige motiver i stoffet) er skabelonplast også fint at bruge.
Skal man lave et større applikationsarbejde som f.eks. Kim McLeans Lollipop Trees, som jeg har tænkt mig, så kan det være en god idé at tegne alle motiv dele op på skabelonplast. Da dette er transperant/gennemsigtigt er det nemt at udvælge sig et flot blad eller en flot blomst. Brug skabelonen i plast til både at tegne efter på dit stof (tegn på bagsiden) og til at tegne dine eventuelle frysepapirsskabeloner efter.


Cirkler
I Lollipop Trees mønstret er der mange cirkler. Dette kan man også bruge skabelonplast til … ikke bare til at udvælge sig særlige motiver i stofferne, men også til at lave selve cirklen med. Her skal du dog bruge skabelonplast af typen  ”no-melt-mylar template plastic”, som kan tåle varme. Jeg ved det af erfaring!
Der findes også en særlig hjælpemiddel til dette som hedder ”Perfect Circles”, som er færdigudstandsede cirkler i forskellige størrelser. Disse kan også tåle varme.
Cirkler kan naturligvis også laves både som backbasting og vha. frysepapir, men jeg synes metoden med plastikskabeloner og starch er den bedste!

Vha. din skabelon cirkel optegnes en cirkel på bagsiden af stoffet og cirklen klippes ud med ca. 0,5 cms sømrum (eller evt. lidt mere).

 
Nu skal du lave en rining hele vejen rundt i sømrummet. Lad en ende hænge både når du starter og slutter. Du skal starte og slutte på bagsiden af stoffet, så trådenderne er lette at trække til. Nu lægges plastikskabelonen på.

Træk ritråden til omkring plastikcirklen. Slå en knude.


Nu sprøjtes der med strygestivelse/starch, både på bagsiden af cirklen (på sømrummet). Det må godt være temmelig vådt, for det stryges tørt. Bemærk, at sømrummet ikke behøver være så bredt som mit ;-)

 
Stach sprøjtes også på forsiden af cirklen. Dernæst stryger du cirklen med et varmt jern og fjerner til slut skabelonen. Synes du ikke at din cirklen er ”skarp”/”stiv” nok, kan du give den endnu en omgang starch og stryge den igen (denne gang uden plastik).

Nu har du fået en fin cirkel, helt lige i kanten, der er nem at applikere fast til bundstoffet.

Her har jeg så et andet trick, jeg gerne vil dele med jer ...

 
Nåle, rining eller lim? 
Når du placerer dine applikationsdele til bundstoffet kan du vælge flere forskellige metoder. Du kan tage ”den dovne” måde og bruge knappenåle. Her anbefales det at bruge de knappenåle, der er skabt til formålet. Applikationsknappenåle er lidt længere og har et mindre hoved, der gør at man ikke så nemt ”hænger fast” i nålene med sin sytråd.
Man kan også vælge den ”gammeldaws” og mere omstændige  -  men bestemt virksomme  -   måde og ri dine dele fast. Denne metode har jeg brugt i årevis og det er noget, der virker. Dine dele bliver siddende hvor de skal sidde, så længe du har brug for det.

Men, den metode jeg foretrækker nu er at bruge Roxannes ”Glue-bast-it” lim. En vandopløselig og hurtigtørrende lim, der med sin fine doseringsspids er nem at arbejde med. Der kommer ikke for meget lim, men akkurat nok.

Limen påføres som små ”perler” langs med kanten af den påtegnede streg på bundstoffet, hvor din applikeringsdel skal sidde. 

 Nu er yderligere fastgørelse unødvendig; din del bliver siddende til du har fået den applikeret ned. Limen er vandopløselig, så hvis du synes, at stoffet virker stift, kan du bare duppe med lidt vand på BAGSIDEN af dit bundstof.
 Tråd og sting 

Mht. tråd ved jeg nogle foretrækker silketråd ... men det ville jeg nu aldrig bruge, da bomuld og silke arbejder forskelligt; bl.a. nedbrydes silke langt hurtigere end bomuld (det har f.eks. svært ved at tåle lys), så det er ikke sikkert at applikationer fastgjort med silketråd kan blive siddende i generationer. Har du ingen intentioner om at gemme dine quilts til dine efterkommere, så er det selvfølgelig ligemeget ;-)
Brug en god og ikke for stiv bomuldstråd. Jeg plejer at anbefale en tråd som Alex Anderson's Masterpiece fra Superior Threads. For nylig er jeg også begyndt at forhandle en rigtig god italiensk tråd, der hedder Presentia. Den fåes i mange farver og i bare 100 meter spoler, så man bliver ikke ruineret, fordi man køber mange de mange farver, der går til at applikere et større projekt som dette.
Mht. farve så vi jeg anbefale at man matcher sin tråd så vidt muligt efter DEN DEL man skal applikere end og ikke vælger efter bundfarven eller en neutral grå/beige tråd. Jo bedre du kan matche trådfarven til stoffet ... og jo mindre sting du tager (og disse sting skal vel og mærke ligge VINKELRET og ikke på skrå), jo mindre synes dine sting ... og dine  applikation bliver "usynlig".

Nu skal dette jo ikke være én stor gang reklame, men hvis I lurer på hvor du får alle disse smarte remedier; skabelonplast (både den der kan tåle varm og den der ikke kan), Starch og Roxanne-lim og den omtalte tråd, så forhandler jeg altså disse ting i min butik - ligesom jeg forhandler alle Kim McLean's flotte mønstre.

Her ser I så min testblok sat løseligt op (et par ting ER applikeret fast til bundstoffet)

At arbejde med denne testblok ... og det at jeg har "dvælet" (om end lige rigeligt) med projektet, har faktisk været meget afklarende for mig.  For de første er jeg lidt usikker på om jeg skal sy HELE tæppet, der jo faktisk er ret stort. For det andet er jeg blevet klar over, at selvom jeg var sikker i min sag og havde mægtig lyst til at arbejde med Kaffe Fasset stoffer, så er det ikke sådan mit Lollipop skal se ud. Hvordan det så skal være skal jeg lige lidt i tænkeboks med ... og så skal I nok få mine planer at høre. Det bliver under alle omstændigheder et langtvarigt projekt, da jeg - grundet butikken - ikke har så meget tid til at "sy for sjov".

Testblokken skal nok blive færdig. Jeg tænker det bliver til en pude til min søde papdatter, der længe har tigget om nye sofapuder ... og mon ikke der er lidt rester, så hun kan få et par matchende puder.

Håber denne lille tutorial kan hjælpe nogen af jer? God fornøjelse! Helene

søndag den 7. august 2011

Roseville blok 1


Jeg har valgt midterblokken da jeg ikke havde nogle stængler færdige.
Der skal bruges næsten 16 meter ialt. Det er meget!

Målestokforholdet er noget større end jeg havde regnet med.
Men det gør det jo bare nemmere.

Det sværeste er faktisk at vælge en tråd der matcher i farven.
Jeg forbereder kun til en blok af gangen, i modsætning til Flower Garden.
Hvis jeg skal vælge meget mere stof af gangen får jeg "farvechok".
Der er så mange klare farver, og de er fantastikske,
men det er lidt overvældende at arbejde med.


lørdag den 6. august 2011

Juhuu!!

En kasse med Kaffe Fasset stoffer er klar.
Og baggrunds stoffet + mønster er klar, så det er bare at komme igang.
Jeg har været så heldig at Maria har valgt noget andet stof, så kunne jeg købe hendes. DEJLIGT.
Så det tror jeg lige at jeg må kigge på iaften. Det bliver jo en dejlig lørdag aften .
Berit

fredag den 5. august 2011

Som juleaften

Her er hvad posten kom med.


Dette er min baggrund, og stof til bagsiden.



Der er ret meget stof, så jeg tror lige jeg skal gå og kigge/ae lidt  før jeg går i krig.
Men det er lidt som at vinde i lotteriet, når posten kommer med stof.