Sådan ser min version af Roseville Album ud. Da den skulle passe til min væg, valgte jeg at undlade den flotte bort uden om, og i stedet lave en kant af 1" firkanter.
Det har været en sjov rejse og udvikling sammen med Roseville Album. Det var også her jeg gik fra at applikere med Starch, til at lave needle turn applikation. Og jeg har ikke fortrudt!
Her et kig på mit bagside stof. Det er Moon Flower af Phillip Jacobs.
Det er tiltænkt at denne blog skal handle om de skønne quilts der bliver lavet rundt omkring i landet. Og især arbejdsprocessen omkring dem.
Viser opslag med etiketten Roseville. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Roseville. Vis alle opslag
fredag den 10. februar 2012
mandag den 28. november 2011
Højre panel samt hjørneblokke
Mit højre panel.
Først syntes jeg det mangler nogle røde farver, men nu er jeg ret glad for det.
Jeg har fulgt Helene´s råd, og været mere farveorienteret. Tidligere tror jeg, at jeg gik efter at sætte kontraster sammen. Men nu har jeg prøvet at operere i at sætte sammen inden for den samme farve.
Først syntes jeg det mangler nogle røde farver, men nu er jeg ret glad for det.
Jeg har fulgt Helene´s råd, og været mere farveorienteret. Tidligere tror jeg, at jeg gik efter at sætte kontraster sammen. Men nu har jeg prøvet at operere i at sætte sammen inden for den samme farve.
tirsdag den 8. november 2011
Egernpanel
Jeg har taget nogle billeder fra start til slut.
Først valgte jeg stof til bladene og applikerede dem på.
Dernæst lavede jeg stænglerne.
Så fandt jeg stof frem til dyrene og applikerede dem på.
Tilsidst valgte jeg stof til cirklerne og syede også dem fast.
søndag den 30. oktober 2011
2 Hjørne sten
Jeg syntes quilten trængte til noget balance, så jeg valgte at de 4 hjørneblokke skal være ens mønster.
Jeg har valgt denne blok, da det var den der udnyttede pladsen bedst muligt. Set med mine øjne.
Næste projekt bliver egern panelet. Det er lidt af et puslespil med farver, og kræver en hel del planlægning for at få det til at gå op.
søndag den 23. oktober 2011
Langsomt men sikkert
Det var det øverste panel der blev færdigt.
Sykvalmen er ved at fortage sig, men det er ikke det samme tempo som før.
Det har været en lidt anderledes blok at lave, da huset er så stort med lange lige kanter.
Jeg troede det blev nemmere, men det er ikke så ligetil, at lave kanterne helt lige,
men jeg syntes jeg er sluppet heldigt fra det :-)
søndag den 25. september 2011
Langt om længe
Endelig blev det nederste panel færdigt.
Det holdt hårdt. Det blev en viljernes kamp for at blive færdig. For det meste af lyst, men også nogen gange af tvang. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg kørte død i det, men nu er det i hvert fald færdigt.
tirsdag den 30. august 2011
Midten færdig
Nu blev midterblokkene færdige.
Den sidste blok er lavet efter "ren" needleturn applique teknik.
Dvs uden hjælpemiddler af nogen slags.
Ingen Starch, basting eller fingerpresning. Kun nål og tråd.
Det er så meget mere lige mig. Her har du fuld kontrol over stoffet.
Det er lidt som magi, at man kan trylle former og kurver frem, kun ved hjælp af en nål.
Nu gælder det det nedre panel med alle dyrene på.
fredag den 19. august 2011
Små skridt nærmere
Det har været sjovt at lave de sidste 3 blokke.
Jeg kan se, at min syning bliver bedre og bedre, for hver blok jeg laver.
Nu mangler jeg kun 3 blokke til, så kan jeg sy midterpartiet sammen.
Og så gælder det de fire store borter.
Jeg er allerede ved at vælge stof til de store dele :)
Men først venter der en svær blok. Det er den med kaktus og 27 små blomster på.
Jeg gruer lidt for den, men den laver jo ikke sig selv.
Jeg har leget lidt med frontbasting, men det bliver noget fnidder,
eller også er det bare mig, der ikke kan finde ud af at gøre det rigtigt.
søndag den 14. august 2011
Roseville blok 3
Jeg ved ikke helt hvad der er sket,
men vasen ser lidt skæv ud på billedet.
På nuværende tidspunkt har jeg ikke tænkt mig at rette det.
Kan jo være det kommer til at irritere mine øjne senere.
Men jeg syntes sådan set det har sin egen charme :).
Før jeg begyndte på Roseville, havde jeg en idé om,
at jeg ville tage tid på hvad jeg brugte min tid reelt på.
Jeg har set det på Glorious Applique et sted.
Men inden blok 2 var færdig, var jeg løbet sur i det.
Jeg opdagede, at jeg hang mig i uret hele tiden, og det tog fornøjelsen væk.
Så jeg måtte gemme min idé væk. Desværre.
fredag den 12. august 2011
Roseville blok 2
Midt i al kaosset med at få malet min stue, og frustration over manglende internet,
fik jeg syet blok nr. 2.
Jeg er mere tilfreds med syningen i denne blok.
Tror måske det kan hænge sammen med, at jeg er skiftet over til en str. 12 i nål.
Mine 16 meter stængler har jeg lavet ved først at skære dem ud diagonalt på stoffet.
Dernæst syet strimlerne sammen til en lang strimmel.
Derpå syede jeg ned langs strimlen med 1/4 " sømrum.
Klippede sømrummet til så tæt på syningen som muligt.
Pressede strimlen ved hjælp af "bias-bar".
Og nu kan stænglerne bøjes rigtig fint, og sømmen er gemt på bagsiden.
søndag den 7. august 2011
Roseville blok 1
Jeg har valgt midterblokken da jeg ikke havde nogle stængler færdige.
Der skal bruges næsten 16 meter ialt. Det er meget!
Målestokforholdet er noget større end jeg havde regnet med.
Men det gør det jo bare nemmere.
Det sværeste er faktisk at vælge en tråd der matcher i farven.
Jeg forbereder kun til en blok af gangen, i modsætning til Flower Garden.
Hvis jeg skal vælge meget mere stof af gangen får jeg "farvechok".
Der er så mange klare farver, og de er fantastikske,
men det er lidt overvældende at arbejde med.
fredag den 5. august 2011
Som juleaften
Her er hvad posten kom med.
Dette er min baggrund, og stof til bagsiden.
Der er ret meget stof, så jeg tror lige jeg skal gå og kigge/ae lidt før jeg går i krig.
Men det er lidt som at vinde i lotteriet, når posten kommer med stof.
Abonner på:
Opslag (Atom)